Vi har alle sammen begĂ„et vores andel af fejl pĂ„ arbejdet og i vores privatliv, men nogle gange er omkostningerne ved menneskelige fejl lidt svĂŠre at fĂ„ dĂŠkket op for – i hvert fald Ăžkonomisk set.
Fra den slÄfejl, der fulgte med en regning pÄ 80 millioner dollars, til den togbestilling pÄ 15 milliarder dollars, der ikke passede, eller den vindende lottokupon, der nÊsten var tabt for evigt, har vi afdÊkket alle tiders mest udgiftskrÊvende fejltagelser. NÊste gang du begÄr en fejl med dine tal og indtaster det forkerte nummer eller smider noget ud, for bagefter at Þnske, at du ikke havde gjort det, sÄ vÊr taknemmelig for, at du i modsÊtning til vores store fejlmeldinger ikke blev efterladt med en eksorbitant regning.
Uanset om der er tale om simple forretningsfejl, som f.eks. at sĂŠlge aktier pĂ„ det forkerte tidspunkt, eller rudimentĂŠre designfejl, der desvĂŠrre bliver overset, sĂ„ lĂŠs videre, nĂ„r vi afslĂžrer de 15 dyreste fejl, der nogensinde er blevet begĂ„et…
1. Fransk jernbaneselskab bestilte de forkerte tog
15 mia. euro
Da den franske togoperatĂžr SNCF bestilte 2.000 nye tog, troede selskabet ikke, at de ville begĂ„ en dyr fejl, der ville fĂ„ cheferne til at fĂžle sig rĂžde i hovedet – for over 50 millioner euro!
Fejlen blev opdaget, da man opdagede, at de indkĂžbte tog var for brede til de fleste af Frankrigs regionale stationers perroner – men pĂ„ det tidspunkt var chancen for at fĂ„ pengene tilbage for jernbaneoperatĂžren allerede forbi. For at fĂžje spot til skade skulle der oven i omkostningerne til denne i forvejen dyre fejltagelse lĂŠgges byggearbejde til at udvide stationsperronerne, sĂ„ de nye tog kunne komme igennem.
SĂ„ hvordan opstod denne ekstravagante fejl? Problemet skyldtes en simpel kommunikationsfejl – den nationale jernbaneoperatĂžr RFF havde givet de forkerte proportioner til det regionale togselskab, og da de to ikke arbejdede sammen, var der ingen, der opdagede fejlen, fĂžr det var for sent. Ministrene gav Frankrigs “absurde jernbanesystem” skylden, men uanset hvad Ă„rsagen til den oprindelige fejltagelse var, hĂ„ber vi, at de med en sĂ„ kostbar fejltagelse har en proces pĂ„ plads, der sikrer, at det ikke sker igen.
2. En regning pÄ flere millioner pund til reparation af Walkie-Talkie-skyskraberen
Walkie Talkie-bygningen i Fenchurch Street i London har siden sin opfĂžrelse vĂŠret genstand for kontroverser, og mange mennesker har klaget over, at den usĂŠdvanligt tunge top “stak ud som en Ăžm tommelfinger” og ikke passede ind i resten af Londons landskab.
I 2015 vandt Walkie Talkie endda Carbuncle Cup, en pris, der gives til den vĂŠrste bygning i London, men selv om der i fĂžrste omgang kun blev klaget over landmĂŠrket over dets design – sĂ„ var der mere alvorlige problemer pĂ„ vej.
Det blev opdaget, at solen reflekterede fra bygningens glasfacade, der undertiden er kendt som Sky Garden, hvilket smeltede biler og gav blÊrer pÄ malingen pÄ butiksfacaderne. Temperaturen var angiveligt sÄ hÞj, at man kunne koge et Êg pÄ fortovet nedenunder!
Desuden forĂ„rsagede bygningens form en vindtunneleffekt i bunden, hvor vindstĂžd var sĂ„ kraftige, at folk og indkĂžbsvogne blev blĂŠst omkuld. For at udbedre fejlene mĂ„tte bygherrerne betale en regning pĂ„ flere millioner pund, men selv om det lyder hĂžjt, er vi sikre pĂ„, at de i det mindste fĂ„r nogle af deres penge tilbage – da bygningens markedslejepris er en svimlende pris pĂ„ 63 pund pr. kvadratmeter!
3. En tastefejl pÄ flybilletter
7,2 millioner dollars
NÊste gang du fÞler dig flov over at have lavet en tastefejl, sÄ vÊr taknemmelig for, at det i det mindste ikke kostede dig over 7 millioner dollars i kontanter, som det nu nedlagte flyselskab Alitalia. I 2006 reklamerede Italiens dengang stÞrste flyselskab for langdistanceflyvninger pÄ business class fra Toronto til Cypern til en pris pÄ kun 39 dollars, der var for god til at vÊre sand!
Som man kunne forvente, skyndte de rejsende sig at bestille deres pladser pĂ„ de ultrabillige flyvninger, men det viste sig, at nogen i selskabet havde lavet en fejl i listen – rejsen skulle nemlig koste 3900 dollars. Selskabet forsĂžgte straks at refundere prisen pĂ„ de billige billetter, men blev mĂždt af en masse klager, sĂ„ for at forsĂžge at redde ansigt mĂ„tte de lade kunder, der allerede havde booket, flyve.
Som et resultat af deres PR-indsats endte de med at miste 7,2 millioner dollars, og selv om vi ikke tror, at denne fejltagelse nÞdvendigvis bidrog til selskabets lukning i 2021, er det stadig mange penge at miste pÄ grund af et par glemte nuller.
4. En kodefejl Ăždelagde en NASA-raket
80 millioner dollars
SlĂ„fejl har ved mere end Ă©n lejlighed vĂŠret Ă„rsag til kras dyre fejltagelser – og en af de mest mindevĂŠrdige var tilbage i 1962, da NASAs raket Mariner 1 blev opsendt. Efter mange Ă„rs investeringer – og efter at have kĂŠmpet med Sovjetunionen om, hvem der kunne gĂžre krav pĂ„ titlen som vinder af det davĂŠrende rumkaplĂžb – hĂ„bede NASA, at opsendelsen af raketten ville genplacere USA som verdens fĂžrende i rummet.
NASA-cheferne besluttede, at Mariner 1 skulle foretage en forbiflyvning af Venus, som ville sĂŠtte en ny fantastisk milepĂŠl for rumrejser – og der var blevet udfĂžrt Ă„relang forskning, beregninger og kontrol for at forberede flyvningen. Ingen var dog helt forberedt pĂ„, hvad der sĂ„ skete – 5 minutter efter opsendelsen eksploderede Mariner 1, og 80 millioner dollars af den amerikanske regerings penge gik omgĂ„ende op i rĂžg!
Da NASA-cheferne undersĂžgte, hvad der havde forĂ„rsaget problemet, ville de garanteret sparke sig selv – det viste sig, at udeladelsen af en enkelt bindestreg, der var indlejret dybt nede i Mariner 1’s kode, som var transskriberet i hĂ„nden, var Ă„rsagen til, at raketten ikke fuldfĂžrte sin kurs.
5. Forlagene afviste Harry Potter
1,15 milliarder dollars (i romansalg)
Der mÄ vÊre mindst 12 forlag derude, der sparker sig selv over Harry Potter-franchisens fÊnomenale succes, for dengang forfatteren JK. Rowling stadig ledte efter et forlag til serien, fik hun fÞrst heldet med sig i sit 13. forsÞg!
Historien om drengen, der gik pĂ„ troldmandsskolen, og som nu er elsket af millioner af mennesker, har indbragt J.K. Rowling 1,15 milliarder dollars i romansalg og over 700 millioner dollars i filmrettigheder – men det hele startede tilbage i 1990 med en enkelt idĂ©, som forfatteren fik i et tog. IfĂžlge Rowlings davĂŠrende agent blev den fĂžrste bog i serien – Harry Potter and The Philosopher’s Stone – dog afvist af nĂŠsten alle stĂžrre forlag i Storbritannien i en periode pĂ„ 12 mĂ„neder.
De begrundelser, der blev givet, var alt fra historiens lĂŠngde til det sted, hvor bogen foregik, da man mente, at en bĂžrneinternatskole mĂ„ske var et miljĂž, der var for eksklusivt for de fleste lĂŠsere. J.K. var endelig heldig, da Bloomsbury indvilligede i at tage fat pĂ„ vĂŠrket, og resten er, som man siger, historie. Siden “De vises sten” blev udgivet, har Potter-franchisen indbragt ekstraordinĂŠre summer til Rowlings forlag Bloomsbury – og vi vil vĂŠdde med, at de er meget glade for, at bogen blev afvist sĂ„ mange gange.
6. Yahoo solgte Alibaba
80 milliarder dollars (fĂžr skat)
Yahoo solgte halvdelen af sin andel i det kinesiske mega-ekhandelssite Alibaba tilbage i 2012, men investorerne i selskabet fortrĂžd sandsynligvis denne beslutning, da Alibaba to Ă„r senere gik pĂ„ bĂžrsen med en rekordstor bĂžrsnotering. Handlen i 2012, som vĂŠrdiansatte Yahoos aktier til blot 13 dollars, virkede mĂ„ske fantastisk pĂ„ det tidspunkt, men blot 24 mĂ„neder senere blev Alibabaaktierne vurderet til 68 dollars stykket – mens de nu er over 181 dollars vĂŠrd.
Yahoo havde oprindeligt investeret 1 mia. dollar i Alibaba i 2005 og havde fÄet en andel pÄ 30 % i selskabet, men eksternt pres fra investorer for at afvikle selskabets asiatiske aktiver tvang den davÊrende CEO Scott Thompson til at sÊlge. Thompson var mÄske kun Yahoos CEO i 180 dage, men konsekvenserne af hans tvivlsomme beslutning fra 2012 har virket i meget lÊngere tid og kulminerede med, at Yahoo i 2019 besluttede at sÊlge resten af sin andel i det kinesiske firma.
Denne gang behÞvede Yahoo-direktÞrerne ikke at gemme sig bag deres hÊnder, da de opnÄede et respektabelt nettorentat pÄ 40 milliarder dollars for deres investorer, selv om afkastet ville have vÊret 80 milliarder dollars, hvis selskabet havde holdt fast i sin oprindelige andel pÄ 30 %!
7. En halv milliard i Bitcoin, tabt i lossepladsen
280 millioner dollars
Hvis du nogensinde har smidt noget vÊk og derefter fortrudt det, kan du sikkert fÞle med James Howell, selv om vi satser pÄ, at du ikke mistede 280 millioner dollars, som den indfÞdte fra Wales gjorde, da han smed sin gamle harddisk ud.
Efter at have kĂžbt 7.500 bitcoins i 2009 for nĂŠsten ingenting i forhold til deres senere pris, skiltes Howell fra sin computer og efterlod harddisken i en skuffe, da han spildte en drink pĂ„ sin maskine. Tre Ă„r senere, da han var ved at pakke sammen for at flytte, fandt han disken – og da han glemte, at der var bitcoins pĂ„ den, smed han den straks i skraldespanden.
Da det gik op for ham, at prisen pĂ„ bitcoins var ved at skyde gennem stratosfĂŠren og nu blev vurderet til den eksorbitante vĂŠrdi af 1000 dollars for en enkelt bitcoin, kom Howell i tanke om mĂžnterne. Det var nyttelĂžst at tjekke sine backup-filer, sĂ„ han henvendte sig til ejeren af den losseplads, som harddisken skulle vĂŠre blevet transporteret til, i hĂ„b om at finde den der. Vi er kede af at rapportere, at Howell blev skuffet endnu en gang, da lederen pĂ„ stedet fortalte ham, at fordi drevet kunne vĂŠre begravet 5ft dybt – ville det vĂŠre nĂŠsten umuligt at finde.
8. Blockbuster kunne have kĂžbt Netflix
168,97 milliarder dollars (Netflix vĂŠrdi 2022)
Den faldne videogigant Blockbuster plejede at herske i 80’erne og 90’erne, men selv om kĂŠden forsĂžgte at forblive relevant, da 00’erne ramte, endte de til sidst med at lukke dĂžrene. Filmmaestroen herskede i 13 Ă„r som konge af videobranchen – indtil Netflix blev lanceret i 1998. Den nye dreng i klassen havde oprindeligt til formĂ„l at forbedre markedet for filmudlejning med en enkel idĂ© – at tilbyde film til kunderne med posten.
Efter et par Ă„rs kamp for at Ăžge antallet af abonnenter ved at tilbyde gratis prĂžveversioner og store rabatter for at lokke potentielle kunder til, lykkedes det Netflix at fĂ„ nok abonnenter, sĂ„ de var i stand til at sĂŠlge virksomheden, sĂ„ de fremsatte et tilbud til deres rivaler – Blockbuster. Da Netflix pĂ„ det tidspunkt stadig tabte flere penge, end de tjente, sĂ„ handlen ikke sĂŠrlig attraktiv ud for den stadig dominerende videofranchise – sĂ„ Blockbuster afslog chancen for at kĂžbe selskabet til den nu billige pris pĂ„ 50 millioner dollars.
Da Netflix senest blev vurderet til omkring 168,97 milliarder dollars, tror vi, at de tidligere ledere hos Blockbuster mĂ„ske er kommet til at fortryde deres beslutning, da streamingtjenesten nu er blevet den vigtigste mĂ„de, folk forbruger film pĂ„ derhjemme. Vi er dog glade for at hĂžre, at der stadig findes en sidste Blockbuster i Bend, Oregon, USA, og den er endda med i en dokumentarfilm om videogigantens trodsige sidste kamp – som selvfĂžlgelig vil blive vist pĂ„ Netflix!
9. Den faldne Wall Street-handler
6,2 milliarder dollars
Hvis du nogensinde har satset pĂ„ en risikabel investeringsportefĂžlje, som er sprĂŠngt dig i luften, ved du, hvordan markederne i det ene Ăžjeblik kan se ud, som om de gĂ„r i din favĂžr, for sĂ„ at feje tĂŠppet vĂŠk under dig i sidste Ăžjeblik. Men selv om nogle mennesker mĂ„ske forsĂžger sig med et par 1000 USD her og der, stĂ„r de normalt ikke med 6,2 mia. USD i lommen, hvilket er, hvad der skete for den tidligere trader Bruno Iskil, ogsĂ„ kendt som “London Whale”.
Iskil, der fik tilnavnet “Voldemort” pĂ„ grund af sin aggressive entusiasme for store, risikable handler, var ironisk nok en del af et team, der havde til opgave at beskytte JP Morgan mod risici – men det hele gik galt i 2012, da et afvigende vĂŠddemĂ„l, han havde indgĂ„et, imploderede. Hver gang JP Morgan foretog en stor investeringssatsning, var det Iskils opgave at forsikre den, hvis det gik galt – en praksis, der almindeligvis kaldes hedging. Men Iskil besluttede sig for at gĂ„ pĂ„ afveje, og i stedet for at fĂžlge den sĂŠdvanlige afdĂŠkningsproces besluttede han sig for at indgĂ„ vĂŠddemĂ„l pĂ„ komplekse investeringsvĂŠrdipapirer – i hĂ„b om at give banken enorme overskud.
DesvĂŠrre gik den dristige satsning ikke hans – eller JP Morgans – vej, og banken endte med at tabe 6,2 mia. dollars. Iskil ignorerede tydeligvis den mest grundlĂŠggende regel i forbindelse med spil – disciplin – men for at vĂŠre fair, sĂ„ var det tilsyneladende ikke kun hans skyld, da hans overordnede har indrĂžmmet, at andre ogsĂ„ var involveret, og at cheferne burde have forhindret handlerne i at finde sted.
10. Ny cola-smag
34 millioner dollars
NĂ„r produkter med store budgetter flopper, flopper de ofte stort, og det har aldrig vĂŠret mere sandt end for Coca Cola, da de forsĂžgte at genopfinde hjulet. I 1985 besluttede mĂŠrket at fĂ„ et forspring til rivalerne Pepsi med lanceringen af New Coke, en drik, der var skabt til at smage sĂždere end originalen – ligesom Pepsi gĂžr det.
Lanceringen var ikke nogen succes, da Coke-fans var sÄ utilfredse, at de krÊvede, at Coke bragte deres originale formel tilbage. Blot 79 dage efter lanceringen af New Coke og efter tab pÄ 34 millioner dollars meddelte Coca Cola-direktÞrer, at man ville vende tilbage til den gamle formel, som indtil 2009 ville blive kaldt Coca Cola Classic. New Coke mÄ dog have haft nogle fans, da den blev fremstillet og solgt under navnet Coke indtil 1992, hvor den blev omdÞbt til Coke II, inden den blev indstillet i 2002.
Historien er mĂ„ske en advarende fortĂŠlling, der beviser det gamle ordsprog “hvis det ikke er i stykker, skal du ikke lave det”, selv om New Coke gjorde comeback i 2019 med en begrĂŠnset serie pĂ„ 500.000 dĂ„ser og endda optrĂ„dte i Netflix-hitserien Stranger Things. Denne gang fik drikken en mere venlig modtagelse, og kunderne skyndte sig at bestille dĂ„ser online. MĂ„ske er det dog ikke sĂ„ overraskende, da Coca Colas stĂžrste markedsandel i dag kommer fra selskabets ikke-klassiske produkter som Cherry eller Diet Coke.
11. En vindende lottokupon smidt i skraldespanden
58 millioner dollars
NÊste gang du tjekker dine lottotal, bÞr du mÄske tÊnke dig om en ekstra gang, fÞr du smider det, der ser ud til at vÊre en taberseddel, ellers kan du havne i samme situation som den lottovinder, der var tÊt pÄ at gÄ glip af det.
Da Fred Higgins kĂžrte sin kupon gennem kontrolmaskinen i sin lokale kiosk, og maskinen ikke viste, at han havde vundet, besluttede butiksejeren, at kuponen var en taber, og rev den i to dele. Et sekund senere gav maskinen et vinderbip fra sig, sammen med en billet, der bad Higgins om at ringe til Camelot.
Efter at have tjekket tallene derhjemme sammen med sin kone Lesley troede Higgins, at han havde vundet 5,8 millioner pund, men blev chokeret, da han opdagede, at han faktisk havde vundet det flotte belĂžb pĂ„ 58 millioner pund! Historien sluttede dog ikke her, da Camelots ledelse stadig skulle beslutte, om de kunne honorere de Ăždelagte lodder – sĂ„ Higgins og hans kone mĂ„tte vente i fjorten dage, fĂžr de fik at vide, at de kunne fĂ„ deres gevinst!
12. Den tredje stifter af Apple solgte sin andel tidligt
300 milliarder dollars
Forestil dig at finde ud af, at du har solgt aktier i en af de mest succesfulde virksomheder nogensinde – efter at de har gjort deres formue, og du kan mĂ„ske spare lidt sympati for Ronald Wayne, manden, der tabte stort pĂ„ Apple. Efter at have grundlagt Apple Computer Company i 1976 sammen med Steve Jobs og Steve Wozniack, som han havde mĂždt hos Atari, ejede Wayne en andel pĂ„ 10 % i det, der skulle blive et af verdens stĂžrste brands.
Men efter blot 12 dage som stifter besluttede han sig for at trĂŠkke sig ud og solgte hele sin andel til Wozniack for sĂžlle 800 dollars! Problemet var, at Apple var et ungt firma – bĂ„de Jobs og Wozniack var i begyndelsen af 20’erne og uerfarne, mens Wayne havde et hus med pant og andre aktiver.
For at undgĂ„, at Apples gĂŠld faldt pĂ„ hans skuldre, tog han beslutningen om at trĂŠkke sig fra mĂŠrket – men hans valg viste sig at vĂŠre uheldigt, da hans andel i dag ville vĂŠre 300 milliarder dollars vĂŠrd. Vi vil vĂŠdde med, at Wayne ville Ăžnske, at han havde haft en krystalkugle dengang, for hvis han var blevet som aktionĂŠr, ville han aldrig mere skulle bekymre sig om sin Ăžkonomiske sikkerhed – faktisk ville hans vĂŠrdi pĂ„ 300 milliarder dollars have gjort ham til en af de rigeste mĂŠnd i verden!
13. Et nybyggeri i Shanghai kollapsede
30 millioner dollars
NÄr du fÞrer tilsyn med store byggeprojekter, er det klogt at fÞlge nogle grundregler, f.eks. at du ikke mÄ foretage underjordiske udgravninger uden at stÞtte den bygning, du arbejder pÄ, ordentligt. Da den 13 etager hÞje Lotus Riverside-bygning, der ikke var beboet, kollapsede i 2009 i Kinas Minhang-distrikt, blev boligejerne, der havde investeret i komplekset, forblÞffede, ikke mindst fordi lejlighederne var blevet solgt til en pris pÄ 2 100 USD pr. kvadratmeter.
I fÞrste omgang vidste ingen, hvad der forÄrsagede sammenstyrtningen af det 629 lejligheder store byggeri, men en undersÞgelse afslÞrede hurtigt, at ukorrekte byggemetoder var skyld i dette, og ejendomsselskabets aktiver blev indefrosset. Sammenstyrtningen, som medfÞrte, at 130 beboere mÄtte evakueres fra deres hjem, skete efter flere dages kraftig regn, som ifÞlge efterforskerne forÄrsagede et skift i jordstrukturen. Da bygherrerne skulle grave en underjordisk parkeringsplads, stablede de mudder op til 10 meter hÞjt pÄ den anden side, hvilket skabte et sÄ stort tryk, at fundamentet for komplekset blev svÊkket.
En anden enormt medvirkende faktor var, at byggeholdet ikke havde skabt stilladser til at stĂžtte de parkeringsvĂŠgge, som de gravede – og vi mĂ„ sige, at det lyder som et ret stort skridt at undlade at tage!
14. Supermans overskĂŠg
25 millioner dollars (pÄ reshoots)
Da Avengers-instruktÞren Joss Wheedon lavede sin 2017-klipning af Justice League til biograferne, regnede han nok ikke med at fÄ sÄ mange klager fra rasende fans over Supermans overskÊg. Problemet var, at Wheedon havde vÊret nÞdt til at filme The Tudors stjerne Henry Cavill, mens han var under kontrakt med Paramount, og en del af aftalen var en klausul, der forhindrede Cavil i at barbere sit ansigtshÄr af. Superman har notorisk ikke noget overskÊg, sÄ efter at have brugt 25 millioner dollars pÄ reshoots var der intet andet valg end at fjerne Cavills overskÊg med digitale midler.
DesvĂŠrre gik det ikke sĂ„ godt med CGI-fjernelsen og resulterede i en alt for falsk effekt, hvilket biografgĂŠngerne ikke var glade for. Heldigvis havde Cavil filmet scener til Justice League, fĂžr han var under kontrakt med Paramount, uden sit overskĂŠg – og da den oprindelige instruktĂžr Zak Synder fik tĂžjlerne tilbage til filmen, brugte han dette og kasserede Wheedons optagelser.
Da Synders director’s cut blev udgivet i 2021, var resultatet en fejlfri overlĂŠbe til Superman – og en legion af endnu en gang glade fans. Vi gĂŠtter pĂ„, at Wheedon fandt ud af pĂ„ den hĂ„rde mĂ„de, at hvis du roder med en superhelts overskĂŠg, kan det meget vel blive din helt egen Kryptonit!
15. Sammenstyrtningen af Seongsu-broen
2 millioner dollars til genopbygning (plus erstatning)
Da Seongsu-broen kollapsede i 1994 i Seoul, rystede ulykken mange koreanere i deres grundvold, da broen var et symbol pÄ det nye bysamfund, der var blevet skabt i byen siden 1979.
Ulykken skete kl. 7.38 om morgenen den 21. oktober, da broens femte og sjette ben kollapsede og gled ned i Han-floden. 32 mennesker blev ofre for ulykken, mens mindst 17 andre blev sĂ„ret, men det skulle blive vĂŠrre – en undersĂžgelse af konstruktionen af Seongsu-broen skulle vise, at sammenstyrtningen kunne have vĂŠret undgĂ„et.
Det viste sig, at bjĂŠlkerne, hjĂžrnearbejdet og svejsningen alle var blevet alvorligt forsĂžmt, og i Ă„renes lĂžb var der sket en enorm stigning i trafikken – som broen ikke var designet til at bĂŠre. Natten fĂžr ulykken havde nogle folk endda rapporteret, at vejen pĂ„ broen havde revner – men desvĂŠrre undlod embedsmĂŠndene at reagere. Havde de gjort det, kunne udfaldet have vĂŠret meget anderledes, men det viste sig, at de mĂ„tte udbetale en erstatning til de tilskadekomne pĂ„ 185.000 dollars.
Da der nu er blevet bygget en ny bro pÄ stedet til en pris af 2 millioner dollars, hÄber vi virkelig, at man nu har lÊrt af erfaringerne, sÄ en lignende hÊndelse som denne ikke sker igen.