20 betagende steder, du skal besøge, før de forsvinder

Amazonregnskoven, Brasilien

Den gode nyhed? Den imponerende Amazonas er stadig verdens største tropiske regnskov. Den dårlige nyhed er, at den skrumper hurtigt. Skovrydningen har nået rekordhøje niveauer i den seneste tid. De, der gerne vil besøge Amazonas, bør ikke tøve, da dette betagende land er i fare for at forsvinde helt og holdent.

Regnskoven dækker stadig store dele af Sydamerika, men et område på størrelse med to fodboldbaner bliver ryddet hvert minut. Landgrabbing, minedrift og landbrug er alle skyldige. Hvis tingene fortsætter på denne måde, vil der snart være meget lidt tilbage.

Eksperter anslår, at 17 % af regnskoven er gået tabt indtil nu, og man mener, at Amazonas er tæt på at nå et vendepunkt. Den ulovlige skovhugst, der er kendt for sit mangfoldige dyreliv og utæmmede landskab, har ændret dette naturlige vidunderland til det værste.

Forskere forudser, at hvis der ikke snart sker en ændring, vil denne engang frodige skov blive til et goldt krat, der kun har lidt liv. Amazonas er afgørende for planetens økosystem, så det er dårlige nyheder for os alle.

Olympia, Grækenland

Olympia, Grækenland

Det inspirerende Olympia ligger på Grækenlands maleriske Peloponnes-halvø og er et syn for øjet. Det er her, at den olympiske bevægelse begyndte i 776 f.Kr., hvor de gamle grækere afholdt store sportslige konkurrencer hvert fjerde år.

Er du interesseret i historie? Du vil finde dette ikoniske sted fascinerende. Men da Olympias eksistens er under stigende trussel, anbefales det, at du besøger stedet hellere før end senere.

Olympia er en af Grækenlands største turistattraktioner. Men det kan snart ændre sig. De stigende sommertemperaturer betyder, at ødelæggende skovbrande er blevet almindelige i disse egne. De vildtvoksende flammer kommer tættere på, og dermed stiger risikoen for dette antikke sted.

Der er mere end 70 bygninger og ruiner at udforske her, herunder resterne af Zeus’ store tempel; et besøg kan varmt anbefales. Uret tikker, mens klimaet fortsætter med at ændre sig, og de, der gerne vil se Olympia fra sin mest betagende side, står over for et kapløb mod tiden.

Venedig, Italien

Venedig har længe levet et charmerende liv. Byen er bygget på 118 lavtliggende italienske øer i en glitrende lagune, og byens tvivlsomme beliggenhed har altid gjort den usikker. Den har været udsat for oversvømmelser siden dens tidligste dage, og det ser ud til, at tiden er ved at løbe ud.

Da kraftige vinde i Adriaterhavet i 2019 førte to meter vand gennem byens gader, var det Venedigs værste oversvømmelser i mere end et halvt århundrede. Klimaændringerne fik oprindeligt skylden – men dårlig ingeniørkunst, dårlig forvaltning og forsømte oversvømmelsesværn spillede også en rolle.

Oversvømmelserne forårsagede ufattelig stor skade på utallige gamle bygninger og monumenter her. At svømme over Markuspladsen kan måske give anledning til grin, men virkeligheden er ikke til at grine af. Da vandstanden i havene fortsat stiger, og byens oversvømmelsesværn ikke er egnet til formålet, kan dette snart blive et almindeligt syn. Venedig er i fare for at forsvinde for altid, og det er en by, hvis held er løbet fra hende.

Galapagosøerne, Ecuador

De smukke Galapagosøer, der er afsides og bemærkelsesværdige, er et paradis for dyrelivsinteresserede. Men der er problemer under opsejling i paradiset. Mere end 170.000 turister kommer hvert år hertil for at se de berømte kæmpeskildpadder og utallige andre dyr på nært hold.
Men det stigende antal sætter denne lillebitte prik i havet under stor pres. Et forslag, der overvejes, er et loft for at begrænse antallet af besøgende. Dette vil dog ikke løse alle øens stigende problemer.

Den globale opvarmning har en stor indvirkning her, og efterhånden som havtemperaturerne fortsætter med at stige, er regionens havliv truet. Klimaændringerne forårsager udbredt koralblegning, hvilket skader koralrevene og dræber de dyr, der lever der. Desuden bringer forurening, ulovligt fiskeri og den evige risiko fra El Nino-vejrsystemet Galapagosøerne i alvorlig fare.

Kongobækkenet, Congo

Congobækkenet er hjemsted for den næststørste regnskov på jorden. Men det kan snart være ved at ændre sig. Skovrydningen er voldsom i dette forarmede land. Kongobækkenet, der kun er mindre end det mægtige Amazonasområde, bliver hurtigt mindre og mindre.

Den skovhugst, der forårsager sådanne skader her, er ulovlig, men problemet er så udbredt, at myndighederne har mistet kontrollen. Utallige træer bliver fortsat fældet for at rydde jorden til landbrugsjord. De skader, der sker i denne proces, er enorme.

Congobækkenets forsvindende skove er rige på dyreliv og hjemsted for mange truede arter, herunder de fleste af verdens tilbageværende gorillaer. Har du lyst til selv at se dette betagende sted? Sørg for at besøge det, før det forsvinder for altid.

Den vidtstrakte regnskov dækker stadig et areal, der er større end Alaska. Men da 165.000 hektar er blevet ryddet mellem 2000 og 2014, bliver dette frodige landskab mindre og mindre.

Sundarbans, Indien og Bangladesh

Uret tikker for de dyrebare Sundarbans. Dette er et skrøbeligt land, der hurtigt nærmer sig et vendepunkt. Det bliver mindre og mindre, og der er fare for, at det vil forsvinde helt inden længe.

Beliggende i det maleriske delta af floderne Ganges, Brahmaputra og Meghna er dette en af de største mangroveskove i verden. Men efterhånden som flere og flere træer fældes, øges risikoen for landet.

Ulovlig skovhugst er et stort problem her, og da der er færre træer til at holde den tyndere jord sammen, er erosion en konstant trussel. Befolkningen her er udsat for ødelæggende cykloner og tidevandsbølger og har længe været afhængig af skoven til at beskytte dem mod de værste vejrforhold.

Men i takt med at træerne forsvinder, er jorden også begyndt at forsvinde. Sundarbans er rig på dyreliv – hjemsted for 260 fuglearter, bengalske tigre, truede flodmundingskrokodiller og sjældne indiske pytons. Når deres hjem er truet, kan det få alvorlige konsekvenser.

Maldiverne

Maldiverne har længe lokket turister, der gerne vil slappe af. Maldiverne ligger i det solbeskinnede Arabiske Hav og er et øparadis med hvidt sand, fantastiske undervandslandskaber, tropisk klima og afslappet livsstil. Men Maldiverne er truet.

Overvejer du at aflægge et besøg? Du skal skynde dig, for øerne er i fare for at forsvinde for altid. Klimaændringerne er endnu en gang skyld i det. Med stigende vandstand i havet forbereder Maldiverne sig på det værste.

Ligesom andre lavtliggende atoller og øer er Maldiverne først i skudlinjen i takt med, at verden bliver stadig varmere. Det er måske et populært turistmål nu, men videnskabsfolk forudser, at Maldiverne kan være ubeboelige ved udgangen af dette århundrede.

Hyppige oversvømmelser, mangel på ferskvand og store skader på infrastrukturen er alt sammen i udsigt for et smukt land, som måske har mindre end 80 år tilbage. Problemer i paradiset? Dette er et betagende sted, som lever på lånt tid.

Patagoniens ismarker, Argentina

De patagoniske isfjelde er enorme. De ligger i Andesbjergene mellem Chile og Argentina, og her er der 5.500 gigaton fast is pakket sammen. Problemet er, at den er ved at smelte. Den globale opvarmning og dens indvirkning på miljøet kan ikke undervurderes.

Nu hvor isfelterne hurtigt svinder ind, har de, der gerne vil se dette fascinerende frosne land, ikke råd til at blive hængende.

Dette er et malerisk sted med gletsjerfjorde og dramatiske dale, men truslen fra klimaændringerne er reel. Der er så meget is her, at hvis det hele smeltede, ville det globale havniveau stige med op til 15 mm.

Det lyder måske langt ude, men isfelterne var engang endnu større, og det, der er tilbage, er nu kun en brøkdel af den enorme gamle Patagoniske Indlandsis. Den begyndte at smelte for 18.000 år siden. Med den fortsatte globale temperaturstigning er dette et skrøbeligt landskab, som snart vil blive ændret for altid.

Everglades, USA

Betagende? Helt sikkert. Forsvinder? Der er ingen tvivl om det. Floridas berømte vådområder, der beskrives som “den mest truede park i USA”, var engang dobbelt så store som i dag. Der er ikke mange tegn på, at denne foruroligende tendens er ved at ændre sig.

Everglades er hjemsted for et rigt dyreliv, især de alligatorer, som den populære park er mest kendt for, men de står over for trusler på flere fronter. Klimaændringerne har kostet hårdt, men det er menneskeskabte farer, der gør den største skade her.

Floridas befolkningspres betyder, at byudviklingen er en konstant udfordring for dem, der er fast besluttet på at holde dette vilde land vildt, mens afledning af vand og indførelse af nye arter har forstyrret den naturlige balance. Der er nu et kapløb om at redde det, der er tilbage, men da Everglades er under konstant pres, bør de, der gerne vil besøge området, begynde at planlægge deres rejse nu.

Salar de Uyuni, Bolivia

Turisterne har længe strømmet til Bolivias enorme saltsletter for at opleve et hjemsøgende land og dets berømte lyserøde flamingoer. Dette var engang en stor forhistorisk sø, men vandet tørrede ud for længe siden. De golde flader dækker 11.000 kvadratkilometer her, hvor det hvide salt skinner i den varme sydamerikanske sol.

Du kan stadig opleve Salar de Uyuni og dens unikke attraktioner. Men der er ingen tvivl om, at dette fascinerende hjørne af Bolivia lever på lånt tid.

Truslen kommer fra lithium, der bruges til at fremstille batterier og elektroniske apparater, og der er begravet 100 millioner tons af det sjældne metal i Bolivia. Det betyder, at landet måske skal udgraves i industriel målestok, og med kunstige søer, laboratorier og maskiner, der strømer rundt i landskabet, er Salar de Uyuni’s unikke tiltrækningskraft ved at forsvinde. Overvejer du at aflægge et besøg? Du må hellere gøre det snart.

Madagaskas regnskov

Regnskoven i Madagaskar er et vidunderligt sted. Den er kendt for sin unikke biodiversitet, og her kan man opleve utallige plante- og dyrearter. Men alt er ikke godt under det tykke junglehimmel. Skovrydning gør ufattelig stor skade på det dyrebare miljø, og dette er et skrøbeligt levested, der er ved at forsvinde hurtigt.

Madagaskar har en spektakulær beliggenhed i det skimlende Indiske Ocean, men der er problemer i paradiset. Regnskoven dækker ca. 21 % af øen, og dette tal er hurtigt faldende. Træerne her bliver fældet for at skabe landbrugs- og græsningsarealer, og konsekvenserne for øens rige dyreliv kan ikke undervurderes.

Naturforkæmpere peger på ørkendannelse, tab af levesteder og jordbundsforringelse som de største trusler, og det er klart, at Madagaskar har nået et vendepunkt. Regnskoven her er stadig et vidunderligt sted. Har du lyst til at se den med egne øjne? Sørg for at aflægge et besøg snart, før det er for sent.

Komodo-øen, Indonesien

Turisterne har længe strømmet til den fascinerende Komodo Island. Attraktionerne her er mange, med vulkanske bakker at bestige, frodige skove at vandre i og farverige rev at udforske for dykkere. Og så er der de berømte øgler, der har givet stedet sit navn.

Der er 4.000 komodovaraner her, og chancen for at komme helt tæt på er en sjælden fornøjelse. Men da miljøet er truet af turismen, er der planer om at begrænse adgangen – eller helt at forbyde den.

Det har været diskuteret at lukke Komodoøen for alle besøgende, men det drastiske forslag er foreløbig blevet lagt på hylden. I stedet overvejer man at indføre en kraftig turistskat, hvilket ville gøre dette til en langt mere eksklusiv destination. Uanset hvad der besluttes, synes det sikkert, at det snart vil blive langt vanskeligere at besøge øen. Er Komodo Island på din rejseønskeliste? Du bør tage af sted og tilbringe lidt tid sammen med de gigantiske øgler, før det er for sent.

Great Barrier Reef, Australien

Great Barrier Reef er ikke længere, hvad det var engang. Det strækker sig over mere end 1.400 miles langs Australiens fantastiske østkyst og er stadig det største revsystem på Jorden. Det kan stadig ses fra rummet, men når man kommer tættere på, er det tydeligt, at dette naturvidunder er i vanskeligheder.

Hvad er problemet? Det hele skyldes klimaændringer. Havene bliver stadig varmere, og Great Barrier Reef kan simpelthen ikke klare det. Det kan man se på farverne – eller manglen på samme. Revet, der engang var strålende og levende, er ved at blive hvidt – et fænomen, der kaldes blegning. Når havets temperatur stiger, udstøder revet de alger, der giver det den karakteristiske farve.

Blegede koraller kan ikke formere sig, hvilket betyder, at Great Barrier Reef ikke vokser, som det gjorde engang. Mere end halvdelen af revet menes at være dødt, og der er et fald på 89 % i ny koralvækst. Vil du gerne se dette betagende sted, før det forsvinder? Så lad det ikke komme for sent.

Døren til helvede, Turkmenistan

Døren til helvede er et fascinerende sted. Det ligger dybt inde i Karakum-ørkenen i det fjerntliggende Turkmenistan, og alene det at komme hertil er en stor udfordring. Men de, der foretager den vanskelige pilgrimsrejse, finder oplevelsen givende.

Den ild, der oplyser nattehimlen her, har brændt i mere end fire årtier, men den kan snart være slukket. Naturgasser har længe givet brændstof til den dramatiske Door to Hell, men reserverne er ikke ubegrænsede.

Du kan gå helt ud til kanten og se det krater, der blev dannet under en boreulykke i 1970’erne. Det er enormt og måler 225 fod fra den ene side til den anden og er næsten 100 fod dybt. Branden begyndte, da jorden under en sovjetisk borerig gav efter og startede et inferno, der stadig raser. Men ilden kan ikke vare evigt, og de, der gerne vil tage et kig, rådes til at komme af sted med det.

Dødehavet, Israel, Jordan & Palæstina

Er det Døde Hav ved at dø? Ikke helt, men der er ingen tvivl om, at der er store forandringer på vej i Mellemøsten. Strande, der engang var populære ved det indre havets skimlende kystlinje, ligger i dag langt fra det vigende vand.

Det Døde Hav er ikke ved at dø, men der er ingen tvivl om, at denne saltsø bliver mindre og mindre.

Det Døde Hav er populært blandt turister takket være den ekstreme saltholdighed, som gør det umuligt for badende at synke. Vandet her er næsten 10 gange mere salt end vandet i verdenshavene, og der er intet bedre end at flyde på overfladen med en god bog i hånden.

Men efterhånden som vandstanden falder i Mellemøstens solvarme, er der begyndt at åbne sig enorme jordfaldshuller, hvilket får Det Døde Hav til at skrumpe endnu hurtigere. Da kystlinjen trækker sig næsten en meter tilbage om året, anbefales det, at du besøger det så hurtigt som muligt.

Choquequirao arkæologiske park, Peru

Choquequirao er en arkæologisk skat fra Inkatiden, som længe har været skjult for turiststrømmene. Den er “Machu Picchu’s lillesøster” og kræver en udfordrende vandretur, der holder besøgstallet i skak. Men det er ved at ændre sig, for der er en svævebane under opførelse, som vil ændre dette stille hjørne for altid.

Bevaringsforkæmpere frygter, at hvis Choquequirao gøres tilgængelig for alle, vil det kunne tiltrække 3.000 besøgende om dagen og ødelægge den ro, der gør de ødelagte templer og terrasser til en sådan fornøjelse at udforske.

Uforfærdede vandrere vandrer ad øde stier gennem frodige regnskove og under snedækkede bjergtoppe for at komme hertil, og rejsen er halvdelen af attraktionen. Så for dem, der gerne vil opleve Choquequirao fra sin fredelige bedste side, er det nu, de skal besøge dette betagende sted. Vent ikke på, at svævebanen bliver bygget, og bestil dit fly.

Glaciærer i de europæiske alper, Schweiz

Der er næsten 1.800 gletsjere i Schweiz’ smukke alper. Isen her smelter hurtigt, og de, der gerne vil besøge den, rådes til ikke at komme for sent.

Det lyder måske en smule dramatisk, men hvis man tænker på, at omkring 800 millioner tons is gik tabt på bare 14 dage, da sommervarmen ramte Europa i 2019, er det klart, at truslen mod regionen er reel. Klimaændringerne har taget en stor del af prisen her, og forskerne frygter, at der ikke er nogen vej tilbage.

Eksperter forudser, at 50 % af gletsjerisen i Alperne vil være smeltet i 2050, og at dette tal forventes at stige til næsten to tredjedele ved udgangen af århundredet.

Pennine- og Berner Alperne er særligt udsatte, og de, der gerne vil se Jungfrau-Aletsch fra sin mest betagende side, gør klogt i at aflægge et besøg snarest muligt. Da de schweiziske alper er i fare for at være næsten isfri inden 2100, er der virkelig ikke tid til at vente.

Bordeaux-vinmarker, Frankrig

Bordeauxs berømte vinmarker er verdenskendte, og de vine, der produceres her, er blandt de fineste i verden. Alligevel er denne arv, der går helt tilbage til romertiden, truet. Klimaændringerne er skyld i dette, og de stigende temperaturer får vinbønderne til at frygte for deres fremtid.

Som de fleste steder på kloden bliver Frankrigs maleriske Gironde-departement stadig varmere, og gennemsnitstemperaturen er steget med 2C siden 1950’erne. Forholdene her er ikke længere så gunstige til vindruedyrkning som i tidligere tider. Konsekvenserne for vinhandelen er alvorlige.

Regionen er afhængig af sin vin og producerer omkring 700 millioner flasker i et godt år. Dette tal falder hurtigt, efterhånden som vinmarkerne begynder at skrumpe, og de fremragende Merlot-druer, der er synonymt med Bordeaux, er særligt udsat for risiko på grund af de varmere somre. Klimaet her er blevet mere middelhavs- end atlanterhavsklima i den seneste tid, hvilket kan få en meget stor betydning i fremtiden.

Alaskas tundra, Alaska, USA

Alaskas træløse tundra dækker næsten halvdelen af USA’s største stat og er enormt stor. Problemet er, at dette afsidesliggende og gamle land er ved at forsvinde hurtigt. Har du lyst til at tage et kig? Følg vores råd, og lad det ikke komme for sent.

Forholdene er barske og temperaturerne kolde, og dette er et sted langt fra turistruterne, men det er netop her, tundraen har sin åbenlyse tiltrækningskraft. Det er et magisk sted at tilbringe lidt tid, men den tid er ved at løbe ud.

Problemerne er alle menneskeskabte, og klimaforandringerne og den stigende menneskelige udnyttelse er skyld i, at landet bliver mindre og mindre.
Den permanent frosne jord her er begyndt at tø op, hvilket har åbenlyse konsekvenser for de indfødte plante- og dyrearter. Tundraen, der ofte kaldes en “kold ørken”, er langt fra ufrugtbar, og det er et smukt sted, der kræver et besøg. Har du lyst til at tage et kig? Så gør det hellere før end senere.

Sneen på Kilimanjaro, Tanzania

Kilimanjaros snedækkede top, der tårner sig op over Tanzania, har længe lokket de eventyrlystne til. Med en højde på 16.000 fod fra top til bund bliver de, der er i stand til at gennemføre den betagende opstigning, belønnet med gamle gletsjere og en udsigt til at dø for.

Har du lyst til at tage et kig? Så skal du skynde dig. Videnskabelige undersøgelser har vist, at gletsjerne smelter, og forskerne forudser, at Kilimanjaros sne snart kan være helt forsvundet.

Årsagerne hertil er fortsat genstand for debat i det videnskabelige samfund, selv om det synes helt klart, at den globale opvarmning spiller en væsentlig rolle. Kilimanjaros berømte gletsjere menes at stamme fra næsten 12 000 år tilbage i tiden, men da isfelterne her er blevet 85 % mindre siden 1912, kan der ikke herske tvivl om, at situationen er kritisk.

Den dækkede engang 12 kvadratkilometer, men er nu kun 1,85 kvadratkilometer tilbage. Har du lyst til selv at se Kilimanjaros sne? Tiden er knap, og nogle forudser, at bjergtoppen kan være tøet helt op i 2033.